Cut -
Slibning
Fra sten til
fineste cut.
| |
Det at slibe en diamant var romerne de første der gjorde, men deres teknik døde med dem, og helt op middelalderen var blødere sten mere skattet.
Den slibningen vi kender menes udviklet i Venezia i 1300- og 1400-t., men efter opdagelsen af søvejen syd om Afrika blev Lissabon og Antwerpen de førende byer, senere Amsterdam og London. Hovedparten af diamanterne var spids-, taffel- og rosenslebne. De indfattedes i guld, ofte på en bund af folie for at forøge lysets refleksion. I løbet af 1500-t. vandt diamanten i popularitet, og efter 1650 blev den dominerende. Da opstod den klassiske brillantslibning, på samme tid som aftenselskaber kom på mode inden for aristokratiet, hvis boliger indrettedes med prismekroner og spejle, der kunne reflektere diamantens funken. Pionerer i denne udvikling var Ludvig 14. i Frankrig.
Der er tradition for at far oplærer sønner inden for diamantsliberi og handel. Når en kunde vil have slebet en diamant starter mester med at kløve diamanten i den rigtige størrelse, det er kunden der bestemmer, men slibemesterens rutine og erfaring er alfa omega og der ikke er plads til en fejl.
|
|
Her er et
eksempel på hvad
Et ideal cut,
very good cut
samt good cut og
hvor mange carat
der er forskel
ved den endelige
smykkesten
A) Diameter:
Diamantens
diameter måles
fra side til
side ved
rondisten.
B) Bord:
Tavlen er
diamantens
største facette.
C) Krona:
Den øvre del af
diamanten kaldes
krone. Den
strækker sig fra
rondisten til
tavlen.
D) Rondist:
Rondisten er en
smal kant der
adskiller kronen
fra pavillonen.
Den skal helst
være buet og
rund. At stenen
helst skal være
rund kan virke
indlysende, men
den der sliber
stenen vil også
få mest muligt
ud af
råmaterialet.
E) Paviljong:
Pavillonen er
den nedre del af
diamanten. Den
strækker sig fra
rondisten til
kuletten.
F) Kulett:
Kuletten er den
lille facette
ved brillantens
base. Ved en
vellykket
slibning kan
denne ikke ses
med det blotte
øje.
G) Djup:
Diamantens dyb
måles fra
kulette til
tavle.
Polering og
symmetri
| |
Diamantens polering påvirker dens symmetri. Hvis stenen ikke er poleret korrekt vil den opfattes som mørk og tung. Hvis forholdet mellem facetterne ikke korrekt, kan lyset genspejles i forkert retning og diamanten vil miste brillance. Symmetri og polering angives i certifikatet, der følger alle diamanter fra Lamastone. Certifikater er udstedt af en uafhængig tredje part. Kvaliteten på en diamants slibning inddeles i fem kategorier:
Der findes mange former for slibninger, men det er kvaliteten af slibningen der er en af faktorerne på prisen.
I de sidste år er kvaliteten af de slibninger, der laves helt anderledes, så der kommer mere glød i diamanten og gamle diamanter er ikke så dyre som de nye på grund af slibningen. I gamle dage blev der en afrundet kant hvis man kigger på dem med en stor lup. I dag er man stand til at se hvor urenhederne sidder i den rå stenen med bedre nye hjælpemidler såsom optik og PC. Det gør at man bedrer kan skabe den storer klarer diamant og at det meste af den de uklare kommer i den mindste diamant I dag skærer man med maskiner diamanten, i stedet for at kløve den, men stadig med diamant støv og en metalblade med olie på.
Slibningen er en af de udgifter der falder ved de store sten, fordi der er stort arbejde med små sten når hver sten skal have 58 facetter slebet.
Til at slibe diamanter bruger sliberen en kobber plade der kan rotere vandret, der bruges så en blanding af olivenolie og diamant støv.
Før 2. verdenskrig var Amsterdam centrum for diamantsliberi, men byen har aldrig igen fået den rolle den havde før krigen. I dag er det New York, Antwerpen og Tel Aviv, hvor de storer diamantsliberier er, men Indien er i dag også på markedet.
Bedømmelsen af cuttet
- Ideel: Reflekterer næsten alt lys der kommer ind i diamanten. Ca. 3% af alle diamanter har denne kvalitet.
- Meget God: Exceptionel brillance. Omkring 15% af alle diamanter har denne kvalitet.
- God: God brillance. Omkring 25% af alle diamanter har denne kvalitet.
- Middelgod: Reduceret brillance. Omkring 35%.
- Dårlig: Brillancen er tydeligt forringet. Anbefales som regel ikke.
Brilliant
En brillanter har 58 slebne facetter og nøjagtighed er af vitalt vigtig for den færdige diamant
4 optiske begreber, ild, glans, brillans og lækker
Disse 4 optiske udtryk går igen med slebne diamanter.
|
|
| |
Brillans: Den samlede lysvirkning fra diamanten, som følge af lysbrydning og spejling ( refleks ).
Ild : Farvespillet det opstår i diamanten som følge af dispersionen, der er mest ild i de nye slibninger efter 2 verdenskrig.
Glans : Virkning af spejling i diamantens overflade.
Lækker: Når lyset forsvinder ud af undersiden af diamanten.
|
|
Inden for
Brillans ramme
kan der ske
udvikling som
matematikerens Tolkowky cut.
Andre cut former
|
